PSYKOLOGERNE BONNERUP & HASSELAGER

PSYKOLOGERNE
BONNERUP & HASSELAGER

NYHEDER

Psykolog København

PSYKOTERAPI

Et terapiforløb tager afsæt i et ønske om at få hjælp til bestemte problemstillinger i tidligere, nuværende eller kommende liv. Et terapiforløb kan også baseres på et mere generelt ønske om en dybtgående personlig udvikling og ændring af uhensigtsmæssige mønstre. Eller et ønske om indsigt i hvordan fortidens erfaringer udspiller sig i nutiden. Et terapiforløb kan endvidere være et element i en professionel og/eller ledelsesmæssig udvikling af egne personlige kompetencer.

Et terapiforløb kan hjælpe i perioder med for eksempel:
  • Angst eller uro
  • Depression eller tristhed
  • Stress
  • Sorg/tab
  • Kriser
  • Problemer med relationer
  • Selvværdsproblemer
  • Ensomhed
  • Opgivenhed eller manglende energi
  • Parforholdsproblemer
  • Problemer i arbejdslivet som eksempelvis vanskeligheder med kolleger, ledere, medarbejdere, mobning, chikane
  • Vanskeligheder med at sætte grænser

Vi tilbyder både kortere eller længerevarende terapiforløb. Et terapiforløb vil typisk være enten et psykodynamisk terapiforløb, et psykoanalytisk forløb eller et intensivt korttids dynamisk terapiforløb (ISTDP). Vi tilpasser altid forløbet efter, hvad du gerne vil have hjælp til og hvem du er.

Afhængigt af problemstilling og ønsket forandring kan terapiforløb både bestå af ganske få sessioner á en times varighed, ugentlige eller månedlige samtaler over en længere periode eller det kan være et månedlangt psykoanalytisk psykoterapiforløb med 1-2 ugentlige sessioner a 45 min.

Honorar varierer alt efter forløbets formål og længde. Kontakt os gerne – også for at få et bud på pris pr. session eller for et forløb. Vi har ikke overenskomst med sygesikringen.