PSYKOLOGERNE BONNERUP & HASSELAGER

PSYKOLOGERNE
BONNERUP & HASSELAGER

NYHEDER

Psykolog Østerbro
København

ledelse, samarbejde og organisation

LEDELSE

Ledelse handler ikke kun om ledere, men om relationer mellem medarbejdere og ledere, om ledelse af ledere, deres omverden og om den fælles løsning af organisationens opgave. Ledelsesudvikling kan fokusere på at udvikle en samlet ledergruppes kompetencer eller på udvikling af den enkelte leders kompetencer. Psykologerne Bonnerup og Hasselager arbejder med ledelsesudviklingsforløb for både nye og erfarne ledere, individuelt og som gruppe.

SAMARBEJDE

En væsentlig del af organisationers arbejdsopgaver løses i grupper og involverer ofte et væld af snitflader i og mellem gruppen og omverdenen. Det er en kontinuerlig udfordring for gruppernes medlemmer og deres ledere vedvarende at arbejde for, at gruppen er en velfungerende og opgaveløsende enhed som alle også trives og udvikler sig i. Psykologerne Bonnerup og Hasselager bistår grupper i kortere eller længere forløb, hvor der er behov for udvikling af samarbejdet.

PROCESSER I STORE GRUPPER

Psykologerne Bonnerup og Hasselager har mange års erfaring med at lede komplekse udviklingsprocesser med mange involverede, som f.eks. udviklingsseminarer for hele afdelinger eller organisationer og med udvikling af lederteams. Vi lægger vægt på læring, meningsfuldhed og deltagerinvolvering.

PROBLEMFYLDTE SITUATIONER

I de fleste organisationer forekommer mistrivsel, fastlåsthed, kaos, konflikter eller resignation fra tid til anden. Psykologerne Bonnerup og Hasselager har omfattende erfaring med at hjælpe organisationer og dele af organisationer med at finde vej gennem og ud af problemfyldte situationer.

DYNAMISK ORGANISATIONSUDVIKLING

Organisationsforandringer har altid en psykologisk og social dimension, hvor medarbejdere og ledere skal finde nye måder at samarbejde og løse opgaver på, og hvor organisationskultur og identitet ændres. Psykologerne Bonnerup og Hasselager hjælper organisationer med at designe og gennemføre udviklingsforløb.